Vinter træthed & kage

Jeg har en teori om at vinter træthed og småforkølelse kan bekæmpes med kage. Både den hjemmebagte og medbragte fra bageren eller supermarkedet virker, det eneste altafgørende er at den smager så godt, at fuglene synger, når man spiser den.

Min familie startede weekenden i langsomt gear med trætte øjne, langsomme fødder og få geniale ideer. Hvad gør man så…?! Trækker kage-kortet frem.

Vupti fik vi smækket en chokoladekage sammen og sørme om ikke den gled ned i alle maverne i huset. Humøret steg pudsigt nok da sukkeret nåede ud i kroppen og smilene blev flere og bredere.

Da influenza- og forkølelses tiden står foran os med januar/februar, er det bare om at få suppleret op i skabe og skuffer med ingredienser, lyn Shake n’ bake og bager abonnement med levering til døren.

Alle tricks gælder for det er altså bare så rart at bekæmpe vinter-øvhed i weekenden med lidt lun kage.

Hvis nogen forresten kender en bager med leveringsservice til døren så læg lige en besked herunder 😜

– og ja det er total tarveligt med sådanne kagetanker i en hellig vægttabs- og slankemåned som januar, men det er jo også kun når forkølelserne banker på, sådan da…

Rigtig god chokoladekage lørdag…

kh. Supermom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *