“Bliv rask”-listen til influenza

Øv æv åhh nej og satans også…! Troede naivt at jeg kunne snige mig uden om den pokkers influenza, men nej. Sønnike snuppede den med hjem lige før vinterferien og har nu gavmildt delt med os alle. I det mindste har vi den nu alle nogenlunde samtidigt, imodsætning til sidste år hvor vi lå på skift i hele februar.

Vi har derfor forsøgt os med alle de gamle huskeråd og sygdomstricks. Her er vores “Bliv-rask”-liste…

Øverst på “bliv rask”-listen er naturligvis:

  1. Søvn, søvn og masser af lure.
  2. Masser af væske ligegyldigt hvilken slags – alt virker.
  3. Anskaffelse af en øretermometer. Fantastisk opfindelse se indlæg om det.
  4. Sæt baljer & håndklæder under begge ungers senge i tilfælde af opkast.
  5. Mad i bitte små portioner – igen ligegyldigt hvad, alt der kan mætte lidt.
  6. Dyner i sofaen – klar klassiker
  7. Håndsprit i bilen og i håndtasken.
  8. 24 timers børnetv – er dog ikke udtalt populær for voksne, but so be it!
  9. Hovedpinepiller i afskygninger såvel stikpiller til den mindste, tyggepiller til storebanditten etc.
  10. Honning i den lune kakao til halsen.
  11. Kamillete til dem som kan lide det.

Vi har da sjældent haft så varieret og usund en madplan som i disse dage. Alle spiser på forskellige tidspunkter og alt muligt forskelligt. Og det er bare okay.

Menuen har bl.a. omfattet drikkevarerne saftevand, juice, kakao, kamille te, kaffe. Maden har bl.a. været mini rugbrødsmadder, flute med smør, hvidløgsflute, smoothies, chips, chokoladekage, jordbær, æbler, agurketern, og beskedne reelle og fornuftige måltider. Men pyt – hvis bare der kommer lidt i maven så holdes systemet da lidt i gang.

Nu er vi på den anden side af influenzaen, og er ved at blive mennesker igen. Der er lidt halsømhed og ømme led tilbage, men vi kan da tænke igen efter massiv hovedpine og feberen har også sluppet taget. Puha hader bare når feberen ryger over 40 grader. Den ældste af ungerne fik feberkrampe igen, og øv hvor er det bare træls. Den mindste slap heldigvis i denne omgang.

Vi er heldigvis godt vant til de feberkramper, så man bliver ikke hyllet ud af det længere som i starten, men føj hvor jeg hader dem. Lillemand begynder at ryste over hele kroppen og er sindsyg varm. Pludselig er han væk, øjnene kører op i hovedet og hele kroppen kramper. Husk at holde fast så de ikke ryger på gulvet og om på siden, da der altid kommer savl i munden, der lukker til. Kan nemmere komme ud når man ligger på siden. Nogle gange er han besvimet helt og blevet helt slap lige efter kramperne, og jeg har tænkt at nu er han væk eller død som jeg tænkte første gang det skete. Totalt skræmmende og evigt lange sekunder og minutter før der er kontakt igen. Andre gange har han været ved bevidstheden lige efter krampen. Men fy føj hvor jeg hader de feberkramper.

Nåh men det var lidt influenza tanker fra mig. Nu vil jeg krybe tilbage under dynen og se noget mere Phineas & Ferb tegnefilm med ungerne og slappe helt af.

Hvis du har undgået influenzaen indtil nu, så godt gået. Husk at have en håndsprit med dig rundt. Jeg har en fast i bilen, så jeg altid kan spritte fingrene så snart jeg er inde i bilen og i tasken når vi skal på cafe etc. De børnefingre når bare at røre ved så mange ting før de sidder og rør ved lidt mad på cafeen (og håndvaskene på mange toiletter er sku næsten for ulækre mange steder). Derfor HÅNDSPRIT!

Men kommer ungerne hjem med baktussen er der altså ikke meget at gøre andet end at hive nogle dage ud af kalenderen og hyg jer ud af elendigheden.

Rigtig skøn mandag til dig.

Kh. Supermom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *