Del 2 – når appetitten udebliver

Vi starter nu snart på 3. uge efter influenzaen kom på besøg. Begge børn er ved at være raske, men hoster dig stadig kraftigt, sover mere og spiser langt mindre end normalt. Resultatet er derfor konstant trætte børn der hele tiden bliver lidt mere raske, men hold nu op det tager lang tid…!

Appetitten er stadig ikke rigtig kommet igen hos dem. Derfor har jeg denne uge lavet en drønkedelig madplan, fyldt godt op med deres livretter og mad der ligger ok i maven. Ingen stærke ting der kan irritere en sart lille mave  og heller ikke nogle ellers lækre nyheder og eksperimenter.

Udgangspunktet har været lidt blandet af pasta, kylling, deller, hj.lavet pizza og en tærte med pølsestumper. Til hvert måltid kommer også det evige fad rå frugt og grønt som de elsker. Risikoen for at frugt og grønt’en røg først ned på bekostning af de mere langtidsmættende fødevarer er der jo altid med småspisende børn, men planen er jo lidt er bedre end ingenting.

Mandag og tirsdag med hhv pasta og kylling samt deller med brød og grønt gik faktisk ok. Vi er ikke på normal mængde endnu – langt fra men mere end i weekenden dog.

Morgenmaden fungerer slet ikke og mellemmåltider og frokost er på halv blus men Hey det går fremad. Laaaangsomt…! Lige så meget jeg skriver om det her, lige så lidt taler jeg med dem om det. Synes tit at for meget fokus på problemer i sidste ende giver bagslag og laver mere bøvl end nødvendigt. De skal helst ikke tænke så meget på det hele, for så bliver det først langsomt.

Fik heldigvis en halv banan i dem begge før sovetid så de kan sove godt i nat på ok mætte maver. Sov nu godt og lad os håbe på mere appetit imorgen og ingen nye influenza udgaver foreløbigt!

kh. Supermom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *